Ja, hvad er det? Det handler ikke om patchwork i dette indlæg men om den pinlige lidelse/mani, jeg lider af.
Det er der vist ingen andre end lige mig selv og min nære familie der ved, for jeg skjuler det godt. Jeg vil rigtig meget gerne slippe af med min pinlige mani og derfor tager jeg nu springet og spørger mine læser til råds for hvad I syntes jeg bør gøre?
Først skal jeg lige fortælle hvad Adult rhinotillexomania betyder:
Manisk næsepilning
Jeg har pillet næse lige så længe jeg kan huske og er træt af det.
Jeg bliver stresset af det, men alligevel kan jeg ikke holde ud af have de sår i mine næsebor, så derfor piller jeg alle sårene væk dagligt – men så bløder næsen nogengange! Ak ja..det er træls!
Det er kun når jeg er forkølet, at næsen er rimelig normal, dvs. uden sår.
Har prøvet at smøre med vaseline – et råd jeg fik fra øre/næse og hals afd. – fra dengang jeg skulle have min Cochlear Implant operation….dengang afslørede en læge mig jo, at det ikke var så godt at jeg pillede så meget i min næse. Og forslog vaselinen til at bløde sårene op med. Det gjorde jeg i en rum tid og oplevede også at have helt normale bussemænd – en underlig fornemmelse. Min næse er jo altid pinligt ren, fordi jeg piller i den konstant!
Men vaselinen bliver i dag kun brugt når mine sår gør ondt.
Har læst rundt omkring på nettet, at denne maniske vane kan udspringe pga indestængt vrede og raseri. Nu ved de fleste jo, at jeg har ADHD, og i den forbindelse kan jeg sagtens skriver under på det med vreden og raseriet. Jeg får til tider vredesudbrud hvor jeg har lyst til at smadre noget i mine omgivelser..heldigvis er det ikke så slemt som det har været, takket være min dejlige og rolige mand.
Men det bekymrer mig jo, at gå rundt med en manisk lidelse – uden at gøre noget ved det.
Så, kære venner..hvad syntes I jeg skal gøre? Vil gerne være denne dumme og dårlige vane kvit og være et mere normalt menneske!
Der kan læses lidt om lidelse her – på engelsk: http://web4health.info/en/answers/anx-rhinotillexomania
Kram fra Helle



Så nemt laver du lukkekant på en sekskant
søde krusbrikker – nemme at sy
Ellens Patchwork
Moda Bake Shop
Quilting Bloggers
Quiltville
Read Quilting-related Blogs
Red Brolly by Bronwyn Hayes
Cat Quilt
Diamond Dækkerservietter
Hej Helle
Det var en svær en at komme med råd til. Nu har jeg tænkt og tænkt, og det eneste der kommer frem, er handsker!. Sådan nogle bløde bomuldshandsker. Hav dem på i et stykke tid, for man kan jo ikke pille næse med dem på. Måske lyder det naivt, men jeg ved ikke hvad du ellers kan gøre.
Det gælder vel om at bryde nogle vaner, og så må man tænke uden for rammerne.
Er spændt på hvad der ellers dukker frem af gode råd. Jeg syntes du er modig, sådan at lægge kortene åbent.
Knus
Camilla
Tak Camilla for din kommentar…måske luffer er bedre uden fingre i
haha men ja, sådan nogle hvide bomuldshandsker – vaseline til næsen – håndarbejde i hænderne..så kan det vel kun gå den rigtige vej
Skal da prøves..tak for tippet søde *s* Og tak, fordi du syntes jeg er modig…var også svedig da jeg indrykkede indlægget..tænk hvis folk ikke kunne lide mig mere, hvis de fandt ud af at jeg pillede næse???? Knus
Jeg har desværre ikke bedre råd, end det lægen gav dig, som jeg tror er det mest effektive, men selvfølglig kun hvis det bruges. Ja Helle du er en modig pige, for jeg tror, at du har mange lidelsesfæller, som ikke tør fortælle. Prøv at se, hvad folk laver, i bilen, når de holder for rødt, men må indrømme, at jeg ikke vidste, at det var en lidelse med navn.
Knus Esther
Jeg så for et stykke tid siden en udsendelse i tv, om en der hele tiden kløede sig bag i, og det kan også være en dårlig vane, han blev udstyret med en kliktæller, (kan købes hos Harald Nyborg til ca 60 kr) så istedet for at klø, skulle han klikke, og til sidst holdt han op med at klø sig, mon det kunne hjælpe dig også, jeg kender det godt det der med at hele tiden pille sårene af, det er ligesom det giver luft, men de kommer jo bare igen….. Jeg håber du kan bruge mit råd……. knus