Krusbrikker som værtindegave

Så fik jeg i går syet 4 nye krusbrikker fra Moda´s Charm pack kollektion Bistro, som jeg har købt her hos Jelly Rolls 2 go. Har kun brugt 9 stykker 5″ til 4 krusbrikker. Så der er til mange andre dejlige projekter i sådan en charmpack med 40 stofstykker i.

Jeg vil her vise med få billeder, hvor let det er at sy disse søde krusbrikker, der måler 16 x 18 cm.

Du skal finde 9 matchende stofstykker på 5″ (13 x 13 cm) og sy dem sammen til en 9 patch.

Så deler du dem i 4 snit, 3 lodrette og en vandret. 2 1/2″ fra yderkanterne og i midten placeres linealen 2 1/4″ fra sømlinien. Og det vandrette lige i midten (2 1/4″ fra sømlinien)

Så kan du bytte og flytte rundt på stykkerne til du har 4 matchende stykker og sy dem sammen med 1/4″ sømrum

Nu skal du lægge stykkerne på tyndt volumenvlies og med bagside stof også…Skær dem ud med lidt vat rundt om og quilt alle 4 stykker på maskine…jeg har blot quiltet langs sømrummet sådan her med en inch quiltefod:

Nu skal alle 4 stykker blot skæres rent og have påsyet lukkekant på…

Jeg skærer altid mine lukkekanter 4 cm (1,5″) og syr dem på fra retsiden af krusbrikken og syr den til i hånden på krusbrikkens bagside. Og sørger for at få flotte hjørner.

Sy en masse..de er hurtige og super gode til værtindegaver🙂

Knus fra Helle

Om patchworkstuen

A happy quilter
Dette indlæg blev udgivet i Patchwork. Bogmærk permalinket.

11 svar til Krusbrikker som værtindegave

  1. patchworkgruppen siger:

    De er godt nok søde! Jeg er vild med Moda-stoffer!

    Jeg skærer altid lukkekanter 3,5 cm og stryger 0,5 cm ind, inden jeg syr kanterne på. Så er det meget hurtigere at sy i hånden på bagsiden.

    Tak for en god idé til hurtige værtindegaver!

    Knus, Annelise

  2. Annelise siger:

    Undskyld, jeg var logget ind som Patchworkgruppen! Det havde jeg lige overset😉

  3. Hvor er de bare supersøde!

  4. Jane Olsen siger:

    Hej Helle! Tak for den gode ide. Det var dog smart.
    Jeg undrer mig lidt over din lukkekant på kun 4 cm. Er den så ikke dobbelt, når du syr den på??
    Rigtig god aften til dig.
    Hilsen
    Jane

    • patchworkstuen siger:

      Nej det er den ikke Jane….db. lukkekant skal være 6 cm….
      Jeg bukker kun om i sømbredden og syr fast i hånden.
      Er for nærrig med mine stoffer til at lave lukkekant på 6 cm😉
      Knus, Helle

  5. Lene siger:

    Søde, og ser ogsånemmeud at lave, skal da prøves, har vist lige en pakke med 25 stk. stof som kan bruges

  6. Jette Dansøn siger:

    Tak for den gode beskrivelse af hvordan du har syet disse krusbrikker. De er rigtig flotte. Det må jeg prøveat lave, når alt det andet jeg har igang er færdigt.
    Kh.
    Jette

  7. Solvejg Jensen siger:

    Aften Helle.
    Tak for beskrivelsen, jeg har en masse moda rester fra to tæpper,jeg kan ikke se om du bruger en anden til bagsiden.
    Knus Solvejg

    • patchworkstuen siger:

      Hej Solvejg
      Jo, jeg bruger en ensfarvet stof til bagsiden…en fusion fra Robert kaufmann..vistnok samme som jeg brugte til lukkekanten. Man kan jo sagtens bruge et pænt stykke stof til bagsiden og dermed gøre brikkerne vendbare🙂
      Knus og god jul fra Helle

  8. Lis Graae siger:

    Det er en rigtig fin hjemmeside/blog du har… og fine hjælpebeskrivelser… Tak for det….Gid jeg kunne finde ud af min blok… Jeg er ikke så god til at lave sådan noget….Jeg brugerså 123.og betaler for det…Smil

    • patchworkstuen siger:

      Kære Lis.. SÅ syntes jeg du skal lukke din 123 side og stoppe med betalingen…så sparer du de penge! Få dig en blog, som er meget nem at bruge og som er gratis. Jeg hjælper dig gerne i gang🙂 Mange knus, Helle

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s