Arbejdsgangen til Marias slumretæppe


Louis ligger model til den færdige topstykke

Hvis nogen kunne tænke sig at sy et tæppe ligesom Marias slumretæppe – så er det faktisk rigtig enkelt at sy. Du behøver ikke at bruge Moda candybars eller charmpack – du kan sagtens skære dine stoffer selv.

Du skal bruge: 80 halve charms der måler 2 1/2 inch x 5 inch og så skal du bruge 40 stykker ensfarvet/basis i str. 3 inch x 5 inch – dette er kun materiale til det inderste felt.

Så skal der bruges  7 cm brede strimler til inderstolperne i lyserød. Jeg har brugt 50 cm stof i 110 cm bredde.

Den turkise yderbort er 15 cm bred incl. sømrum og der skal skæres i længden som det færdige midterfelt. Jeg har brugt i alt 2 meter stof af det turkise til hele tæppet!

Endestykkerne foroven og forneden er 1 charmpack, der er skåret i halve – så der kommer 2 candy bars – du skal kun bruge 60 candy bars til enderne og 28 turkise basis str. 3 x 5 inch – til de lange sider skal du bruge 16 candy bars og 14 turkise candy bars (en candy bar måler 2 1/2″ x 5″) – Altså skal du ialt kun dele de 38 i din charmspakke i halve= candy bars.

Stofferne kan du købe her:

Metervarer fra Moda her og her
og charm packs her
og candy bars her.

Arbejdsgangen til tæppet:

  

PS. Jeg syet hele tæppet med inchfod – dvs. med 0,25 inch sømrum – det svarer til 0,60 cm 

Du skal starte med at arrangere dine candy bars i farve orden…du skal have 8 rækker i forskellige farve ordener – brug en designvæg af fleece – og sæt dem op og arranger til du er tilfreds med resultatet. Læg derefter de ensfarvede ind og du kan så begynde at sy rækkerne sammen een for een.

Der sys først en candy bar og en basis sammen og så presses der og sys endnu en candybar til for enden – fortsæt rækken ud.

Alle 8 rækker sys sammen og der skæres til inderborten i pink. Mål længden ved at måle midt i tæppet – både længde og bredde. Sy først de lange sider på og næst de korte sider.

Skær derefter de turkise brede borter og mål længde på samme måde som med indertæppet, for at beregne hvor lange strimlerne skal være.

Nu laves 4 rækker til top og bund af tæppet – der arrangeres igen i farver – og de sys sammen ligesom rækkerne i indertæppet. De sys til tæppet.

Langsiderne sys sammen og sys til tæppet. Toppen er færdig.

Der sandwishes med fleece til bagside og tyndt luftligt mellemvat og der frihåndsquiltes på maskine. Tæppet renskæres og der skæres stof til lukkekant og denne sys på maskine fra retsiden og sys til med hånden på bagsiden. Tæppet er nu færdigt.

    

Håber du kan bruge denne syvejledning til noget – har du spørgsmål – så kontakt mig endelig og jeg skal forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Knus fra Helle

Om patchworkstuen

A happy quilter
Dette indlæg blev udgivet i Mine mønstre, Patchwork. Bogmærk permalinket.

2 svar til Arbejdsgangen til Marias slumretæppe

  1. Jette Dansøn siger:

    Kære Helle.
    Du er bare fantastisk til at forklare hvordan tingene skal laves. Tusinde tak for denne beskrivelse.
    Kh.
    Jette

  2. Sigrid siger:

    Rigtig flot “opskrift”, den vil nok blive brugt inden ikke så længe!!
    Knus og god weekend.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s