Ny symaskine…igen ;-)

Jeg har byttet min pfaff smarter væk til en Bernina 350!

Billede hentet fra Berninas hjemmeside 

Årsagen er at jeg simpelthen er så træt af, at min maskine altid skulle lave vrøvl med trådspændingen..selvom jeg ofte rensede maskinen, gav den olie, og skiftede nål, så lavede den knuder bagpå og lavede stram undertråd…og mit temperament er ikke til at jeg konstant skal sidde og lave syprøver inden jeg kan komme i gang med at sy rigtigt…

Så derfor tog min mand hånd om sagen og tog min symaskine med quiltebord og alt habenguten, som jeg havde pakket sammen – lossede det på cykeltraileren og cyklede ned til Kyndbøl Symaskiner i Odense.

Jeg havde nemlig ikke selv psykisk overskud til selv at tage derned – så er glad for at Steen gerne ville! Jeg har også fuld tillid til at han godt ved hvad det er jeg har brug for i en maskine. Og vi har længe talt om Bernina.

Min kone skal have en anden maskine, sagde Steen, der passer til hendes temperament og sammen fandt de så frem til denne Bernina 350, som er en demo model og hvor jeg kun skal give en 1000 kr ekstra for at få denne, der koster normalt 10000 kr – hvor min pfaff smarter kostede 7800. Jeg får 6000 kr for min gamle næsten nye maskine og får altså Berninaen for 7000 kr! Rimeligt nok…det er en super fin maskine uden for mange dirkedarer, og med de allervigtigste funktioner, som jeg kræver en maskine skal kunne:

– Den har nål oppe og nede, start og stop knap, hastighedsskyder, regulering af stinglængder og nålens placering. Den har 80 sømme samt alfabet…og så følger der inch patchworkfod med og quiltefod…og der er et lille quiltebord – men overvejer at få lavet det så maskinen bliver nedsænket! Der er ingen knæløfter, den gamle brugte jeg aldrig alligevel.

Billede venligst lånt fra Miss sews it all

Har prøvet at sy på den i går aftes – det tæppe i balistoffer, som jeg er i gang med, og den syer bare så super fint…fine stabile og smukke sting.

Nu håber jeg at blive glad for min nye maskine🙂

Knus fra Helle

Om patchworkstuen

A happy quilter
Dette indlæg blev udgivet i Patchwork. Bogmærk permalinket.

14 svar til Ny symaskine…igen ;-)

  1. Hold da op en fin handel, jeg er sikker på du bliver glad for den….. Min har jo også den der trykfod, men jeg skal jo lige omstilles til insh, da jeg jo hele tiden har brugt cm til papsyning, men jeg skal nok lære det…… Held og lykke med din nye maskine…..

    • patchworkstuen siger:

      Tak Inge….ja, man skal lige omstille sig.
      Du behøver egentlig slet ikke skifte trykfod, men flot flytte nålen til position 4 – så matcher den 1/4 inch i sømbredde.
      Håber også du bliver glad for din aurora, når du kan løsrive dig fra pappet🙂 Knus

  2. Jane Olsen siger:

    Hej Helle!
    Til lykke med din nye maskine. Jeg håber sørme, du bliver glad for den.
    Det er bare så svært at skifte maskine. Jeg har en gammel Pfaff – 25 år. Så købte jeg – i et øjebliks vanvid – den store Bernina der har den der smarte BSR ting, hvor man kan frihåndsquilte, og maskinen sørger selv for, at stingene bliver lige lange. Det virkede bare ikke for mig, og jeg kunne slet ikke med maskinen, så Morten byttede den (selvfølgelig mod betaling) til den Pfaff 4.0, jeg har nu, men den er jeg heller ikke ordentlig dus med. Den er bare ikke lige så god og stabil, som den gamle. Med alt det elektronik, de putter i maskinerne nu, bliver de altså meget mere sarte. Jeg har oplevet at skulle quilte et tæppe (altså 1 lag 60g pladevat og 2 lag stof), og maskinen stoppede og meddelte mig, at stoffet var for tykt. Det dur jo bare ikke, og sådan er er flere ting, der driller. Dog håber jeg på, at vi med tiden bliver rimelige venner. Men den gamle maskine – den har jeg heldigvis stadig ;o)))))
    Ha’ en god dag!

    • patchworkstuen siger:

      Lige præcis, Jane…..når maskinerne går i udu – så går de meget oftere i stykker…
      Faktisk har jeg hørt en del øv med phaff 4.0 – den ser lækker ud, men også alt for kompliceret til mig…derfor Steen og Morten sammen fandt en enkelt bernina til mig, der kan det jeg har brug for og ikke mere! Måske ender jeg ned med en endnu mere enkel maskine een dag – hvem ved? Men de avancerede computermaskiner, dem gider jeg ikke mere!
      Jeg har også en gammel mekanisk husqvarna – stabil og jævn maskine, som er fin til ligeud syning og tøjsyning.
      Måske du skal lave endnu en byttehandel og prøve en enkel bernina, ligesom mig? Morten har nogle billige på lageret! Knus

  3. Camilla siger:

    Held og lykke med din nye maskine. Jeg har også en Bernina, bare en 440QE, som jeg er rigtig glad for.

    • patchworkstuen siger:

      Ja, 440 QE er jo også en rigtig fed maskine….har hørt meget godt om den maskine også *s* Knus

  4. sigrid siger:

    Min kære Helle. Tillykke med den fine maskine. Jeg har glædet mig til at se billeder af den! Du kender jo også godt mine bekymringer for at få en ny symaskine. Jeg tænker lige som dig og de andre piger at alt det højteknologiske udstyr er mere belastning end glæde og at maskinen aldrig kan sammenlignes med vores gamle!! Iøvrigt har jeg hygget mig med at kikke på Ellen´s hjemmeside og vil bare sige: sikke et flot job du har lavet. God weekend kære.

    • patchworkstuen siger:

      Tak for rosen søde Sigrid….ja, jeg vil også anbefale dig at købe en solid Bernina uden for mange dirkedarer, når du skal ud og kigge på maskine om et års tid *s* kram

  5. Tillykke med det nye vidunder! Jeg synes, der er alt for mange, der har vrøvl med deres nye Pfaff supermaskiner! Godt, I fik sådan en fin handel ud af det.
    Jeg håber, den nye indfrier dine forventninger, og jeg må tilstå, jeg er altså også lidt hooked på en Bernina!

    • patchworkstuen siger:

      Ja, Annelise…Bernina har nu et godt ry for at være noget ordentlig isenkram af kvalitet. De er jo væsentlig dyrere end de andre mærker.
      Knus

  6. Esther siger:

    Tillykke Helle, med din nye symaskine, hvor dejligt for dig, at Steen tog hånd om dine problemer, så du kan melde dig ud af pil op gruppen.
    Knus Esther

    • patchworkstuen siger:

      Tak Esther🙂 Ja, det pil op og sy baglæns er altså kedeligt..og ens maskine skal altså bare sy ordentlige pæne sting..hele tiden! Knus

  7. Birgit Nielsen siger:

    Hej Helle
    Velkommen i Bernina familien :o) Fin maskine du har købt. Jeg har Bernina Aurora 450 – den er jeg utrolig glad for, den kan alt hvad jeg har brug for og mere til. I starten var vi ikke rigtig dus, alt det elektronic! Nu syr vi bare derudad sammen. Håber du bliver glad for den.
    Hilsen Birgit

    • patchworkstuen siger:

      Tak Birgit🙂 Bernina er jo klasse, så er sikker på maskinen og jeg bliver dus.
      God weekend *s* knus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s