På kursus med 10 graders lineal

Her i går, fredag, var jeg på kursus med 10 graders linealen, for at lære at lave en swing løber. Marianne, een af mine venner fra Facebook, tilbød at holde en demonstration i hvor let det er at sy denne flotte løber:

Denne flotte løber har Marianne syet, og vi, 6 gæve patchworkpiger, også fra Facebook, Patchwork for alle, skulle lære at lave een ligesådan i vores egne farvevalg.

Vi havde fået nogle info om at skulle vælge 8 Fat Quarters og så skulle vi efter nogle mål, skære disse FQ i strimler, og derefter sy 4 strata, som skulle være klar til fredagen, hvor vi skulle bruge den spændende 10 grader lineal, som er denne du ser her:

Man kan købe denne lineal flere steder i DK, bl.a hos Quiltefant.

Her er mine 8 FQ´s skåret i strimler, klar til at blive syet sammen:

Og her er de syet sammen – 4 ens stykker har jeg syet.

Ja, så er forberedelserne klaret og jeg skulle blot vente til det blev fredag – havde aftalt med Chila og Birthe, at følges med dem, da de kom fra Fredericia og gerne ville samle mig op i Odense. Så var vi også 3 der kunne splejse til benzin og broafgift.

Vi havde købt denne søde potte med roser på og med 2 flotte rosa hortensier, til Marianne – en værtindegave til en sød og gæstfri underviser🙂

Vel ankommet og efter at have fundet vores pladser gik vi i gang med at få demonstreret hvad der så videre skulle ske…og efter en grundig instruktion, gik vi til vores skæreborde og gik i gang.

Til al held, allierede Inge og jeg os hurtigt og fandt også ud af at vi var hinanden venstre og højrehånd..perfekt…jeg var elendig til at skære ved linealens venstre side og Inge havde det ligesådan med den højre…så som et andet gammelt ægtepar, supplerede vi hinanden med at skære både min og hendes strataer efter de mål vi havde fået opgivet.

Efter lidt forvirring om vi havde husket alle de mål der var opgivet – blev vi omsider færdige og godt svedige af at koncentrere sig så meget, kunne vi gå ned og starte med at sy strimlerne sammen…men først skulle vi spise en dejlig kyllingesalat med flutes til, som Marianne havde lavet🙂

Her kommer lidt billeder taget fra dagen…..:-)

Her funderer lidt over hvordan strimlerne skal lægges ud på bordet.

Dette er min version, skulle lige prøve at lægge den ud på køkkenbordet, inden jeg syede den sammen..for at se om der var fejl.

Travlhed over spisebordet i køkken alrummet hos Marianne – her ses fra venstre Birthe, Inge og Mary Ann.

Chila får vejledning af Marianne

Travlhed på 1. salen….Susanne står og skærer sine stoffer og Mary Ann presser sine stratas.

Susanne krydser af for dem der er skåret!

Nærbilleder af Mary Anns flotte stoffer

Der er også tid til hyggen og latter ved sybordet🙂 Her Marianne der trækker på smilebåndet🙂

Her ses Mary Anns flotte Singer Featherweight – den er bare så charmerende og den syr fantastisk. Mary Ann er meget glad for den og var så heldig at finde den på et loppemarked til kun 300 kr. Nok en tidligere sælger der ikke anede at sådan en maskine fra 1954 sælges for 1200 USDollar, hvis den er i god stand. Og det er hendes! Så man må sige hun har gjort en virkelig god handel her🙂

Her er lidt hygge over spisebordet igen:

Og her ses en næsten færdig løber – lavet af Birthe, som blev først færdig..hun syer utroligt stærkt🙂 ..her mangler kun at sy de 2 halvdele sammen – så skal kanterne bare rundes af og så derefter klar til vat og bagside.

Og her ses Chilas flotte løber – Bemærk 9 grader linealen der ligger oven på stoffet, som Chila valgte at bruge…den blev lidt mindre end hvis man syer løberen med 10 grader linealen i centimeter mål….vi andre har skåret efter inch der giver den største størrelse med 10 grader linealen.

Her ses Inges flotte sort hvide løber:

Og Mary Ann´s:

Og Susannes:

Og Chilas:

Og Birthes:

Og min:

Og her ses allesammen på stuegulvet:

Og så runder vi dette laaange foto indlæg af med et foto af Lucky, Mariannes hund. En rolig 4 årig Golden retriever, der elskede at gå rundt mellem os og blive klappet.

Håber I nød foto sessionen.

Knus fra Helle

Om patchworkstuen

A happy quilter
Dette indlæg blev udgivet i Patchwork. Bogmærk permalinket.

17 svar til På kursus med 10 graders lineal

  1. Jette Dansøn siger:

    Hej Helle. Hvor ser det hyggeligt, som I sidder omkring bordet og syr alle disse flotte løbere.
    Kh. Jette

    • Solvejg Jensen siger:

      Hej Helle tusinde tak for alle de dejlige billeder,de er flotte jeres løber,
      Kh.Solvejg

  2. Lappe- Grete siger:

    Så flotte løpere! Og så mange forskjellige flotte fargekombinasjoner!
    Jeg har også den linjalen og har laget en mye enklene løper, men må helt klart finne ut av hvordan dere laget disse du viser.
    Ha en fin søndag!

  3. Marianne Hvidlyk Frølund siger:

    Super flot indlæg. Blomsterne står så fint hos mig, endnu engang tak for både en skøn dag og for blomsterne. Jeg er glad for at alle nåede at blive færdige med forsiden.

    Knus og ha’ en dejlig søndag

  4. chila westergaard siger:

    Hej Helle
    Et super indlæg om vores dejlige dag, lang, men skøn og det var så dejligt at lære jer alle at kende🙂
    Håber vi ses en anden gang🙂
    Marianne og Helle tusind tak for en dejlig dag, det var bare en perfekt dag.🙂
    Knus og god solbeskinnet søndag🙂

  5. Hvor er de bare flotte – jeg er vildt imponeret🙂

  6. baliquilt siger:

    Det ser hamrende flot ud. Hvor er det bare super med billederne her. Uha, får vildt meget lyst til at prøve.

  7. Anonym siger:

    Det ser rigtig hyggeligt ud med alle de glade piger omkring bordet og løberne er blevet så flotte,med de skønneste stoffer,det ligner et helt snegleorgie på billedet med dem allesammen på gulvet:-)

  8. sigrid siger:

    Hvor er det sjovt at se. Alle de forskellige løbere der kommer ud af det. Skøn dag I har haft.
    Knus Sigrid.

  9. Camilla siger:

    Så smukke løbere og flotte farveorgier. Det er helt klart et mønster jeg må forsøge mig med en dag. Imponerende resultater.

  10. Ellen Andersen siger:

    Det er da fantastisk hvad man kan lave af nogle stykker stof. Jeg er lige begyndt på patchwork og er meget intreseret iat lære mere. Hvoedan finder man frem til sådanne kursus?
    Hilsen
    Ellen Andersen
    Bornholm

    • patchworkstuen siger:

      Hej Ellen
      Da du bor på Bornholm, er der faktisk en lokalgruppe der under dansk patchwork forening. De kalder sig klippequilterne og de mødes regelmæssigt og syer sammen. Er sikker du du kan være med der og i hvert fald få mere at vide til at komme i gang. Husk du kan købe billige patchworkstoffer hos XL byg, Fridolf, i Rønne.
      Henvendelse hos:
      Klippequilterne;
      Britta Tufvesson
      Jens Kofoedsvej 19, 3700 Rønne
      Tlf. 5696 4460
      britt.mj@pc.dk

      Held og lykke fra
      Helle

  11. Bente siger:

    Hej Helle,
    de er godt nok fantastisk flotte allesammen, selv uden lukkekant, det tror jeg nok jeg gør på samme måde med den næste, selvom jeg ikke havde problemer med at sy det på min swinger løber, heller ikke hjørnerne ☺
    Ser ud til at I virkelig har haft en hyggelig dag, hvor skønt!
    KH
    Bente

  12. dorte siger:

    Hej Helle,
    super flot foto session, faldt lige i svime. ser du er blevet gift og har det dejligt. længe siden, her går det godt. hav det super knus fra Dorte i Helsingør

  13. Mona Elmgreen Petersen siger:

    Hej Helle. Først tak for at du delte jeres hyggesyningskursus med os andre – flotte løbere i fik lavet. Også tak for en flot og god blog du har. Dejligt at følge dig og din syning. Knus

  14. Pingback: Fødselsdags grydelapper | Patchworkstuen

  15. Pingback: En UFO er færdig | Patchworkstuen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s