Long Arm Quiltning i Odense

pro4-7

Jeg har lovet at skrive lidt om hvordan det foregår, når man skal quilte sit tæppe på en longarm, som PRO4 i Odense N har.

Hvad er PRO4?
PRO4 er et firma, der beskæftiger personer med nedsat funktionsevne og varetager arbejde og monteringsopgaver indenfor produktion.
Og udover det, har de så et lokale, hvor denne long arm quilte maskine står opstillet.
De 3 piger der er knyttet til long arm maskinen – er selv patchwork entusiaster.

Hvordan starter jeg?
Allerførst skal man have et kørekort til longarmen, og den koster 150 kr pr pers og inkludere en introduktion til maskinen og hvordan man sætter den op. Og en quilteprøve hvor man prøver at quilte både freestyle og kant til kant(Pantograph)efter laser.

Man kommer på kursus med een eller 2 andre.

Når man så har fået sådan et kørekort, så er man klar til at booke maskinen for 1 dag, som koster 500 kr. På 1 dag kan du godt nå at quilte en 2-3 tæpper, afhængig om du freestyler eller quilter kant til kant. Og naturligvis størrelsen på et tæppe. Man ringer og booker sin maskine via PRO4s hjemmeside

Hvis du kun kan holde ud at stå en halv dag, så får du et tilgodebevis og kan quilte igen en anden dag på et nyt tæppe – men du skal quilte et tæppe færdigt inden du går for dagen. For der kan jo være en anden der har booket maskinen næste morgen og så skal den stå klar der. Så ingen overnattende quilts!

Kan man købe stof, tråd og mellemvat?
Man kan købe bagsidestof – af den brede og alm. stof 112 cm bred til bagside på små projekter samt sytråd til quiltning af den super gode Kings Tut kvalitet – den koster 60 kr for en rulle og der er til 2 slumretæpper i en rulle. Tråden er changerende, dvs flerfarvet.

Vil du selv have din overtråd med, så skal din tråd være meget stærk og ikke lige kunne knække når du prøver at rive snoren fra hinanden.

Tråd til underspolen får du gratis af PRO4 til dit projekt.

Vat kan købes derude til priser fra 40 kr pr meter – der er både polyester og bomuldsvat og også i den meget store bredde til store sengetæpper.

Hvordan skal jeg quilte mit tæppe?
Der er et utal af forslag til quiltemønstre hos PRO4 – de har forskellige quiltebøger og div patchworkmagasiner til inspiration som du gerne må kigge i. Og hvis du vil quilte kant til kant, så er der en hel mappe med disse quiltemønstre, som du kan vælge imellem. Og i forskellige sværhedsgrader, fra nybegynder til meget øvet.

Hvilken quiltemetode skal jeg vælge?
De 2 forskellige quiltemetoder du kan vælge, skal du selv styre ved – både ved freestyle og kant til kant. Long Arm maskinen er ikke fuldautomatisk.

Freestyle, der står du foran maskinen og kan se dit tæppe mens du quilter i selvvalgt mønster – det kan være at du vil hjernemasse eller kruseduller. Denne metode er hurtig at lave og giver en god øvelse til at få en fornemmelse for at quilte, hvis man er helt nybegynder og aldrig har quiltet på alm symaskine før.

Kant til kant, Pantograph, der quilter du efter en skabelon, hvor en laser bagpå maskinen følger stregen i quiltemønsteret. Her sættes din quilt op til at mønsteret tilpasses i bredden og pr rapport, og så efterhånden som du får quiltet en rapport, så skal du rulle quilten op så der er et nyt tomt stykke klar til den næste rapport.
Denne metode er lidt længere om at blive lavet, men til gengæld bliver det super professionelt at se på, og giver et meget flot enssartet quilt på hele dit tæppe.
En begynder kan sagtens være med her, hvis man vælger et nemt mønster med meget luft omkring.

Kan jeg få hjælp under quiltningen?
Når du lejer en quiltedag hos PRO4 – så får du hjælp undervejs af 3 dygtige og søde medarbejdere, Lone, Dorthe og Lis – som også hjælper dig med at sætte din quilt op. Du kan altid spørge efter een ad pigerne, hvis du undervejs i forløbet har brug for hjælp.

Så hvorfor ikke prøve at quilte på en longarm maskine?

Ring til PRO4 og bestil tid.
Og læs samtidigt på deres hjemmeside hvad du ellers bør have klar mht til dit tæppe, inden du kommer.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe til pigerne, men du må også spørge mig.

Rigtig god fornøjelse med din long arm quiltning.

Knus fra Helle

5 svar til Long Arm Quiltning i Odense

  1. Karin kirkø siger:

    Hej Helle
    Det var en meget flot beskrivelse af long arm quilt maskinen.

    Tror du man kan få kursus og måske leje maskinen, når man som
    Mig bor på Sjælland?

    Patchwirkhilsen
    Karin

    • patchworkstuen siger:

      Hej Karin
      Det kan du sagtens….🙂 Du skal blot bestille tid til undervisning først og dernæst kan du snuppe 4 timer og quilte dit første tæppe. Så hvis du har mod på en en dags tur eller kender nogle i Odense hvor du kan overnatte ved, så kan det jo sagtens lade sig gøre. Har du prøvet at spørge Beo Beo i Ringsted om man kan leje sig ind og quilte selv på deres maskine? Ved faktisk ikke om der er nogle steder på sjælland der har en longarm maskine man kan leje sig ind på.
      God fornøjelse.
      Knus, Helle

  2. Lone Andersen siger:

    Hej
    Jeg bor i Skive og vil høre om du kender nogen stede nærmere mig – hvor det fungerer på samme måde som hos dig ?
    Alternativ vil jeg spørge om du har en dag ledig i uge 7, hvor jeg måske kunne komme og fælge et kursus og dernæst quilte mit slumretæppe ?
    Jeg har quiltet en del på symaskine, og en lille smule frihåndsquiltning – også på symaskine.
    Mvh
    Lone

    • patchworkstuen siger:

      Hej Lone.
      Desværre giver jeg ikke undervisning mere og quilter heller ikke pga gigt i skuldrene. Jeg ved ikke hvor der er andre steder i nærområde, hvor man kan quilte på en longarm. Jeg vil derfor anbefale dig at forspørge på Facebook gruppen “Patchwork for alle”.
      Held og lykke🙂
      Knus fra Helle

  3. Anonym siger:

    Hej Helle
    Det var da trist at høre. Håber du har fundet noget håndarbejde du kan holde til.
    For vi har jo brug for det, ikke 😊
    Kh
    Lone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s