Solveig er min faster/Gudmor, som selv har valgt disse stoffer til 6 dækkeservietter. Modellen som jeg har syet før til min mor, er fra KludeMarie, og alletiders at sy, fordi den er så hurtig og nem.
Den er syet over pap og som I kan se på billedet mangler jeg kun ganske lidt før de er færdige. Så regner med at min faster kan få dem når hende og min far kommer på besøg hos os d. 27-29 november, hvor de skal med til H. C. Andersens Julemarked i Odense.
Ellers er der ikke så meget andet at fortælle end at jeg stadigvæk taber mig, selvom det går ret langsomt nu – nok fordi jeg ikke går særligt højt op i kuren nu, hvor jeg bare slapper af og stresser ned.
Men passer dog stadig på og forbudte varer er skam stadig forbudt. Spiser bare ikke nok grøntsager og frugt, så i morgen har jeg tænkt mig at hamle gevaldigt op i mig selv for at få lidt gang i forbrændigsprocessen igen 
Sidst jeg vejede mig, sagde den 98,3 kg – den svinger pga vandet i kroppen op til 98,8 – altså + – 500 gr
Nu på torsdag skal jeg omsider til samtale i pensionsafsnittet vedr. min førtidspensionssag. Da jeg siden 1982 har modtaget invalitetsydelse pga mit svære hørehandicap, skal min førtidspension behandles efter de gamle regler om førtidspension – før 2003! Og det er mere kompliceret end den nye pensionssats som min mand får. Så er ret spændt på hvor mange penge jeg får hver måned når min pension træder i kræft.
Så allerede nu kan jeg godt afsløre at min pension er bevilget, men vi mangler blot at beregne hvilken sats jeg skal på. Det bliver forhåbentlig snart afgjort så jeg kan stoppe med at få kontanthjælp og dermed blive løsladt i “systemet” og atter have min frihed til at gøre præcis hvad jeg vil, uden at andre blander sig i det og prøver at aktivere mig i håbløse projekter, der blot gjorde mig mere og mere syg.
Så nu kan jeg snart sige farvel og se frem mod en ny epoke, som førtidspensionist – og prøve at skabe en tryg og struktureret fremtid med et minimum af stress og med masser af ro.
Jeg vil afsløre så meget at mine diagnoser er psykisk udviklingsforstyrrelse; ADHD/Tourette samt høretab uden specifikation.
De to handicaps er virkelig en dårlig kombination ude på arbejdsmarkedet og i årevis har jeg lidt under at føle mig udenfor og min ADHD har gjort, at jeg ikke har kunne takle mine følelser blandt folk, og derfor let røg ud i problemer. Efter jeg blev diagnostiseret i november 2008, faldt de sidste brikker i puslespillet på plads og vi kunne endelig søge pension med et reelt grundlag og om hvorfor tidligere aktiveringsforsøg altid fejlede.
Jeg glæder mig virkelig til alt det her pensionshalløj er overstået, for det vil også betyde, at jeg vil have lettere ved at slappe af og blot kunne hellige min energi til min dejlige mand, Steen vores søde kat, Mathilde og min dejlige hobby, patchwork.
Hav en fortsat god søndag her fra
Helle
