Stille kreativitet og en diagnose

Ja, så gik der igen alt for lang tid siden sidste post. Det har været en turbulent periode med flere hospitalsbesøg med min mand, som skulle udredes for demens. Her d. 28 april fik vi endelig en afklaring på hvad min mand fejler. Det er desværre hvad jeg selv havde mistanke om, og derfor bad vores praktiserende læge om at få ham udredt for demens. Steen har vaskulær demens, også kaldet blodpropsdemens. Han er kun lettere angrebet af det, altså det har ikke ramt hans motorik eller tale. Enkelte problemer med at huske ord, men nogle dage er bedre end andre.

Da jeg selv har en diagnose, ADHD, så har jeg været meget udfordret mht min tålmodighed og pædagogiske støtte og omsorg til min mand. Så jeg måtte en tur omkring lokalpsykiatrien og få noget medicin. Jeg er så kommet på Ritalin og vi er i gang med at finde den rette dosis. Allerede 1 uge efter, kan jeg mærke at min stress er dæmpet, så det tegner godt. 🙏

Nu handler alt nu om at få hverdagen til at hænge sammen igen, og at få lagt struktur ind i hverdagen. Få gode oplevelser dagligt sammen med min mand og glæde os over at vi har så meget vi endnu skal opleve sammen ❤️

På mandag får vi besøg af kommunens demens team, en koordinator som skal afsøge hvad vi har brug for hjælp til. Så det ser jeg meget frem til. Trænger virkelig til at blive aflastet for praktiske ting.

Min dejlige mand 😍
Jeg er I gang med en lille quilt-a-long, shimmer and shine, et købe mønster fra Jenna Luedecke Design.

Og så fik jeg Susans fødselsdagsgave færdig. Et super dejligt slumretæppe med flamingoer i kaleidoscop mønster. Tæppet er quiltet hos BaliQuilt, men hendes maskine gik i stykker før hun fik det færdigt, så måtte selv afslutte det. Og med et godt resultat. 👍 Susan blev super glad for tæppet. 🥰

Ja, det var alt for denne gang ❤️ Rigtig god weekend til mine læsere 🥰🌞🌞🌞

Knus fra Helle ❤️

Om patchworkstuen

A happy quilter
Dette indlæg blev udgivet i Patchwork. Bogmærk permalinket.

Skriv en kommentar